Historien bag Georg Jensen

Brandet Georg Jensen er kendt af mange, også udenfor Danmarks grænser, men ikke alle er klar over, hvem manden var, der lagde navn til det hæderkronede og mere end 100 år gamle firma. En virksomhed, der den dag i dag stadig betragtes som en af de toneangivende og mest eksklusive danske producenter af dansk design.

Georg Jensen blev født i 1866. Allerede som 14 årig begyndte Georg Jensen sit virke som sølvsmed i København og blev siden uddannet billethugger på kunstakademiet. Den første sølvsmedje åbnede han i 1904 og senere fulgte flere forretninger rundt omkring i Verden, hvor han blev en anerkendt designer.

Georg Jensen havde en håndværksmæssig kunnen ud over det sædvanlige kombineret med store kunstneriske evner, men også et virkelig godt blik for at se talent hos andre kunstnere, designere og sølvsmede, som han understøttede og ansatte i virksomheden.

Dansk design før og nu

Der kan ikke sættes en rigtig skillelinje imellem fortid og nutid, når det drejer sig om ægte dansk design. Dette skyldes ikke at danske designere hænger fast i fortiden og ikke udvikler sig, men primært at vi har en så lang og stolt tradition for formgivning, at der sættes en ære i at bevare de stærke rødder og det klare, originale og enkle formsprog, som dansk design er blevet så berømt og elsket for i resten af verden. Ren æstetisk nydelse og funktionalitet går altid hånd i hånd. Inspirationen hentes bl.a. i naturens organiske former og det gode, lyse og enkle liv. Materialerne er rene og holdbare, både i udtryk og brug.

Georg Jensen er blot et af flere brands, der har formået at forblive aldeles tidsløse og tro mod grundlæggerens oprindelige tanker og visioner. I dag fremstiller firmaet ikke bare smykker, bestik og sølvvarer, men også en lang række af andre produkter bl.a. til boligen, der alle skabes i den præcise ånd og kvalitet, som medvirkede til at skabe succes fra den spæde start. Profilen tegnes i dag, som dengang, af forskellige af landets bedste designere, der forstår og respekterer, at nutidens design altid vil læne sig op af fortiden og de gode danske værdier.

Godt design forgår aldrig

Når man køber et produkt fra Georg Jensen, så får man noget der holder og glæder hele livet. Produkter hævet over moden, der bare emmer af stil, eksklusivitet og elegance. Derfor er det smykker og ting, som er fremragende gaver at give og det har det været igennem generationer. Især Georg Jensen bestik står øverst på mange ønskesedler og dem der allerede er så heldige at have det i skufferne, nyder den daglige glæde det er, både at bruge og se på.

georgjensen.com kan du læse meget mere om historien og filosofien bag brandet, der er et blevet stykke verdensberømt dansk designhistorie. Her kan du også se de mange varianter af produkter som fremstilles i dag og det er både ældre og helt nyt design. I webshoppen findes en overflod af flotte gaveidéer og det helt store udvalg af firmaets mange skønne produkter.

Anbefalet læsning til dig

Din skribent Redaktionen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *