Da jeg for et par år siden, efter gymnasietiden, skulle afsted på min første interrail med tre venner, handlede en af vores tilbagevendende og mest hyppige diskussioner om, hvor vi skulle hen, og hvad vi gerne ville opleve undervejs på vores interrail. Fordi vi var fire, der skulle afsted sammen, havde vi også fire forskellige bud på hvilken interrail rute, vi skulle planlægge.

Vi var i store træk enige om, at vores interrail tur skulle gå ned gennem Østeuropa, men hvor jeg selv er til turistattraktioner i store byer, som man efter min mening, bare SKAL opleve, havde de andre en anden tilgang til ruteplanlægningen. De foretrak mere at opleve den autentiske del af Østeuropa, uden store seværdigheder, men med lokal stemning. Det betød for mig, at smide “Turen går til..” i skraldespanden og stole på at vores interrail rute kunne byde på store oplevelser på trods af manglen på kendte seværdigheder.

Den bedste beslutning

Jeg endte med til sidst at gå med på at tage en interrail tur uden fokus på turistattraktioner og sætte min lid til at mine tre kammerater kunne vise mig en ny måde at rejse på.

Vores interrail rute endte med at gå fra København og slutte i Venedig. Undervejs var vi i en lille by uden for Berlin der hed Eberswalde, videre til Szczecin i Polen, Warszawa, Košice i Slovakiet, Ljubljana i Slovenien for til sidst at ende i Venedig.

Undervejs fik jeg både stillet min tørst for seværdigheder i Warszawa og Venedig, samtidig med, at jeg fik øjnene op for de mindre populære rejsemål i Østeuropa. Det var den bedste beslutning at lade mig overtale til en alternativ rejseplan.

At være backpacker i Østeuropa

En anden fed ting som jeg oplevede undervejs på vores interrail var fællesskabet som naturligt opstod med andre backpackere, der rejste rundt i Europa. Det virker som om at ens interrail pass ikke kun giver adgang til togrejser i det meste af Europa, men også adgang til venskaber med andre backpackere.

Både i tog og de hostels vi boede på var folk ufattelig åbne og interesserede i, hvor man var på vej hen, hvor man havde været, og hvad man havde oplevet. Vi havde også en del spontane byture og gåture i de forskellige byer, som startede på de hostels, vi boede på. Mange steder havde fælleskøkken, hvor man kunne spise sammen og varme op til byturen, hvilket typisk endte med, at vi altid var en større gruppe, der tog i byen sammen.

Fandt vi så den bedste rute?

Vores rute var meget anderledes, end hvad jeg var vant til at opleve på ferier. Vi havde både gode, men også mindre gode oplevelser på turen. Men alt i alt var det virkelig spændende at opleve en anderledes kultur på en mere autentisk måde, end jeg var vant til. På mange måder føler jeg, at jeg har lært rigtig meget mere om østeuropæisk kultur, end jeg ellers kunne have lært på mine standard flyrejser.

For at være ærlig så ved jeg ikke, om vores rute var den bedste eller mest anbefalingsværdige, men vores interrail tur, og de oplevelser jeg havde undervejs, ved jeg, at jeg aldrig glemmer. Af samme årsag kan jeg derfor også anbefale denne rejseform til andre.