Køb billigt peber til 30 års fødselsdag

Der er en ældgammel tradition i Danmark om, at ugifte kvinder og mænd på deres 30 års fødselsdag skal modtage peber. Denne tradition står stadig den dag i dag, og den har endda udviklet sig til en vildere ceremoni, hvor fødselaren ofte bliver overøset af peber midt på gaden.

For at holde traditionen i live med manér kræver det en helt masse peber. Og der findes steder, hvor du ganske billigt kan finde peber i så store mængder.

Så har du en ven eller en bror eller søster, der har en 30 års fødselsdag lige om hjørnet, så læs med her og få gode råd og inspiration til peberløjerne.

Pebertraditionen gennem tiden

Det er en tradition, der startede allerede i 1500-tallet. Ordet pebersvend opstod af de evigt enlige handelsfolk, der typisk arbejde med krydderier. Senere blev det til en mere generel betegnelse for ældre ugifte mænd.

I slutningen af 1700-tallet opstod betegnelsen pebermø, som ligeledes var en ugift kvinde. Dengang blev der set skævt til de såkaldte pebersvende og pebermøer, men dette er dog meget anderledes i dag.

I dag er det en sjov og festlig tradition, der finder sted på den ugiftes 30 års fødselsdag.

Nogle gange kan fødselaren slippe af sted med blot at modtage en peberkværn i gave, men andre gange må dagens hovedperson udsættes for peberbadet. Her bliver man typisk indfanget af sine venner, eventuelt bundet til en stol eller en lygtepæl og bliver herefter overøset af peber.

Traditionen bliver i dag forbundet med noget sjovt og drilsk og ikke noget nedladende eller ydmygende. Ofte foregår seancen i selskab med en folk venner, der alle er med til at kaste peber.

Få fat i billig peber til peberbadet

Hvis du står og skal give en god ven et peberbad inden for den nærmeste fremtid, er du nødt til at have fat i en hel masse peber. Dette kan købes flere steder på nettet. Så handler det bare om at finde noget billig peber i store nok mængder.

Hvor meget I skal bruge kommer både an på, hvor mange I er, der skal kaste, og det kommer selvfølgelig an på, hvor frække I vil være over for fødselaren. Nogle vil gerne kunne kaste store håndfulde, mens andre mener det er fint med bare en lille smule.

Peberen til disse anledninger kan ofte købes i store poser af 5, 10 og 15 kg. Hvis I køber meget peber, skal I huske at give fødselaren dykkerbriller og eventuelt maske på, så han eller hun ikke bliver helt kvalt i de store mængder peber.

Hvis du har fundet billig peber i de ønskede mængder, kan du blot bestille det hjem, så du er klar når festlighederne skal finde sted.

Bare husk på, at jo mere ekstremt peberbad, du arrangerer for dine venner, jo værre bliver det helt sikkert også for dig selv, når det bliver din tur.

Hvis du vil undgå payback, er du bare nødt til at sørge for at være gift inden du fylder 30 år. Ellers har du blot denne både gamle og herlige tradition at se frem til. Uanset om man er fødselar eller tilskuer, er det altid festligt at være en del af.

Anbefalet læsning til dig

Din skribent Redaktionen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *